Skift af foder til ilder uden sultestrejke

Hurtigt svar

Ildere ændrer ikke mening om mad på samme måde som hunde. De lærer, hvad der er spiseligt, i et begrænset vindue tidligt i livet, primært via duft og tekstur. En voksen ilder, der præsenteres for et ukendt foder, vil ofte ignorere det fuldstændigt frem for at smage på det. Det er ikke stædighed; det er artens natur, og det er årsagen til, at et foderskift, der tager en uge for en hund, kan tage en måned for en ilder.

Risikoen er ikke blot besvær. En ilder har en meget kort tarmkanal og næsten ingen energireserver, så en ilder på sultestrejke er i reel fare inden for et døgn. Enhver plan for foderskift skal bygges op, så ilderen altid spiser noget, selvom det endnu ikke er det ønskede foder.

Det gamle foder fjernes aldrig fra skålen under et skift. Du tilføjer nyt foder ved siden af, frem for at erstatte det.

• Fjern aldrig det gamle foder, før ilderen spiser det nye uden problemer.
• Lad aldrig en ilder faste for at tvinge den til at acceptere nyt foder.
• Ændr kun én ting ad gangen, og aldrig mens ilderen er syg, fælder kraftigt eller for nylig er flyttet.
• Løs eller frøagtig afføring under et skift er et signal til at sætte tempoet ned, ikke til at fortsætte.
• Hvis et foderskift falder sammen med vægttab, tænderskæren eller sløvhed, skal du stoppe og kontakte en dyrlæge. Det er ikke foderets skyld.

Beslutning på 60 sekunder

Hvorfor ildere er så svære med foder

To mekanismer spiller sammen.

Den første er prægning. Unge ildere smager på og lærer en række acceptable fødeemner at kende i et begrænset udviklingsvindue. Når dette vindue lukker, snævres udvalget af, hvad de vil acceptere, kraftigt ind. Killinger, der præsenteres for flere teksturer og smage, bliver voksne, der vil prøve nye ting. Killinger, der er opvokset på én type foder, bliver ofte voksne, der ikke vil.

Den anden er, hvordan de genkender mad. Ildere har en skarp lugtesans og dårligt farvesyn; de stoler mere på duft og mundfølelse end på udseende. Derfor afvises et nyt foder, der dufter anderledes, allerede ved tilnærmelsen, før det overhovedet smages. Det er også grunden til, at duftoverførsel virker bedre end blot at blande foderet.

Der er også et fysiologisk lag. Ilderens tarm er kort og simpel, uden den fermenteringskapacitet, man ser hos en kanin, eller den fleksible mikrobiom hos en hund. Bakteriefloraen ændrer sig inden for et døgn eller to ved et foderskift, og afføringen afslører det med det samme. Langsomme skift er ikke for en sikkerheds skyld; de giver bakteriefloraen tid til at tilpasse sig.

Hvad godt ilderfoder indeholder

Før du planlægger et skift, skal du sikre dig, at målet er det rigtige, for et svært skift til et dårligt foder er værre end slet intet skift.

Animalsk protein først, og mest af det.
De første ingredienser skal være navngivet kød, kødmels eller organer. Ildere har brug for en høj andel af animalsk protein og et højt fedtindhold, og de fordøjer animalsk protein langt bedre end planteprotein.

Meget få kulhydrater og meget få fibre.
Ærter, kartofler, ris, majs, havre, roepulp og ærteprotein er almindelige i billigere foder og i nogle kornfrie produkter, der erstatter korn med bælgfrugter. Ildere kan ikke udnytte dem godt. Fibre passerer stort set ufordøjet igennem og giver fylde i afføringen.

Intet planteprotein brugt til at puste proteinprocenten op.
Dette er den vigtigste mekanisme at kende. Plantebaserede proteinkilder gør urinen mere basisk, og basisk urin fremmer dannelsen af struvitkrystaller. En blokeret ilderhan er en kirurgisk nødsituation. Derfor betyder proteinprocenten på forsiden af posen intet, hvis du ikke læser, hvor proteinet kommer fra.

Intet sukker.
Søde godbidder, rosiner, frugt og sukkerholdige pasta-tilskud er alle upassende. De er også involveret i forværringen af blodsukkersvingninger hos ildere med insulinom.

Små, hårde piller, som ilderen faktisk kan håndtere.
Ildere har små munde. Foder beregnet til en stor hund er både et mekanisk og et ernæringsmæssigt problem.

Killingefoder bruges nogle gange som en bro, når ilderfoder ikke er tilgængeligt, da dets protein- og fedtprofil ligger tættere på end voksent kattefoder. Hunde-foder er aldrig passende. Spørg din dyrlæge, før du baserer dig på en erstatning i mere end en kort periode.

Mål efter vægt frem for øjemål under et skift. Det er den eneste måde at vide, hvilken andel ilderen faktisk får.

Skiftet, trin for trin

Før du starter.
Veje ilderen og skriv tallet ned. Vej den hver anden dag under hele forløbet. Bekræft, at ilderen er rask: spiser normalt, leger normalt, afføringen er normal. Start ikke et skift under en kraftig fældning, umiddelbart efter en flytning, eller mens ilderen kommer sig over noget.

Køb nok af det gamle foder til at dække hele skiftet plus en reserve. At løbe tør midt i et skift er den mest almindelige årsag til, at det går galt.

Trin et: duft, ikke erstatning.
Læg en håndfuld af det nye foder i en lukket pose sammen med en skefuld af det gamle i et par dage, så det tager den velkendte duft til sig. Nogle ejere knuser en lille mængde nyt foder til pulver og drysser det over det gamle, hvilket introducerer smagen uden at ændre den tekstur, ilderen forventer.

Trin to: to skåle, ikke en blanding.
Tilbyd det gamle foder i den vante skål og en lille mængde af det nye foder i en separat skål ved siden af. Ildere undersøger ofte et nyt foder lettere, når det ikke forurener den mad, de stoler på.

Trin tre: øg forholdet langsomt.
Når ilderen spiser noget af det nye foder, kan du gå over til en blandet skål og ændre forholdet gradvist. Små skridt, der holdes i flere dage hver, er bedre end store spring. Mange voksne ildere har brug for flere uger, og en ilder, der har spist det samme produkt i årevis, kan have brug for betydeligt længere tid.

Trin fire: hold øje med afføringen ved hvert trin.
Normal ilder-afføring er blød, formet, brun og glat. Løs, grøn, slimet eller frøagtig afføring betyder, at du er gået for hurtigt frem. Vend tilbage til det forrige forhold i nogle dage og avancer derefter langsommere.

Trin fem: bekræft før du fjerner det gamle foder.
Fjern først det gamle foder, når ilderen har spist en skål, der næsten udelukkende består af det nye foder, villigt, i flere dage i træk.

Suppe-metoden til den stædige ilder.
Ved at blande det nye foder med varmt vand til en grød, eventuelt med en lille mængde af et velsmagende, kød-baseret rekonvalescens-foder, dufter det kraftigere og ændrer teksturen på en måde, mange ildere accepterer. Tilbyd det lunt, ikke varmt, på en ske eller en flad skål, og reducer vandindholdet over dage, indtil det bliver opblødt foder og derefter tørt foder. Spørg din dyrlæge, hvilket rekonvalescens-produkt der er egnet, frem for at improvisere med menneskemad.

Ildere bedømmer mad på duft og mundfølelse. En pille af en anden størrelse, hårdhed eller form er et andet foder for dem, selvom ingredienserne ligner hinanden.

Hvad går galt, og hvordan man skelner det fra sygdom

Løs afføring, der forsvinder, når du sætter tempoet ned, er en effekt af skiftet.

Løs afføring, der fortsætter ved et forhold, ilderen tidligere kunne håndtere, er ikke en effekt af skiftet og kræver dyrlæge.

Grøn, slimet diarré, der opstår pludseligt, især efter en ny ilder er kommet til hjemmet, tyder på en infektion frem for foderet.

Vægttab under et skift betyder, at ilderen spiser mindre i alt, uanset hvad det ser ud til ved skålen. Vend tilbage til det gamle foder og revurder.

Tænderskæren, savlen og kløen ved munden er tegn på smerte og kvalme. De er ikke en reaktion på en ny smag, og hos en ilder peger de på sår, blokering eller lavt blodsukker.

En ilder, der så ud til at skifte fint, men pludselig stoppede med at spise, skal ses af en dyrlæge. Sammentræf er almindelige, og at give foderet skylden forsinker en diagnose.

Den generelle regel er, at et problem med foderskift bliver bedre, når du går et skridt tilbage. Et medicinsk problem gør ikke.

Variationer der ændrer planen

Killinger og unge ildere er det nemme tilfælde og en mulighed. Tilbyd bevidst flere passende typer foder i de første måneder, så den voksne ilder har en fleksibel gane. Dette er den bedste forsikring mod et udgået produkt senere.

Voksne ildere på én type foder i årevis er det svære tilfælde. Planlæg i uger, ikke dage, og overvej at køre to acceptable typer foder permanent, når det lykkes.

Ældre ildere kan have tandproblemer, der gør hårdt foder smertefuldt. Hvis en ældre ilder afviser nyt foder, så få tjekket munden, før du antager, det er kræsenhed.

Ildere med diagnosticeret insulinom bør ikke få deres spisemønster forstyrret uden dyrlægens anvisning, da måltidsfrekvens er en del af deres behandling.

Husholdninger med flere ildere kræver, at hver ilder overvåges individuelt. Delte skåle skjuler det dyr, der er holdt op med at spise. Fodr separat under et skift, hvis du kan, og vej hver ilder.

Fældesæsonen er et dårligt tidspunkt at starte. Ildere sluger mere hår og er allerede i højere risiko for tarmblokering om foråret og efteråret.

Skift til råt eller hele byttedyr er et større projekt end at skifte tørfoder, kræver fokus på balance og kalk, og indebærer fødevaresikkerhedsmæssige overvejelser for husholdningen. Gør det sammen med en dyrlæge, der har erfaring med ilderernæring, frem for at følge en opskrift fra et forum.

Hvad du aldrig må gøre

Undlad at fjerne det gamle foder for at tvinge accept igennem.

Lad aldrig en ilder faste af nogen årsag uden dyrlægens anvisning.

Skift ikke brat, bare fordi afføringen var fin den første dag. Den mikrobielle ændring tager længere tid.

Brug ikke søde godbidder, frugt eller sukkerholdige pastaer for at gøre det nye foder attraktivt.

Giv ikke hundefoder, og baser dig ikke på voksent kattefoder som en langsigtet erstatning.

Bedøm ikke et foder ud fra proteinprocenten på forsiden uden at læse, hvor proteinet kommer fra.

Kombiner ikke et foderskift med en flytning, introduktion af en ny ilder eller vaccination i samme uge.

Ignorer ikke en ændring i afføringens form. Frøagtig afføring betyder, at maden ikke fordøjes, og det kræver handling.

Hvornår skal du søge hjælp

Kontakt en dyrlæge samme dag, hvis ilderen ikke spiser i et helt døgn, bliver svag eller vaklende i bagparten, savler, klør sig ved munden, skærer tænder, producerer sort, tjæreagtig afføring eller taber sig mærkbart under et skift.

Book en rutineundersøgelse, før du starter, hvis din ilder er over tre år gammel, har historik med insulinom eller mave-tarm-sygdom, har tandproblemer eller er undervægtig. Et skift er en stresstest, og det er bedre at kende udgangspunktet.

Bed om hjælp før snarere end senere, hvis det nuværende foder er udgået, og du ikke har et acceptabelt alternativ i huset.

Slutpunktet er en ilder, der spiser det nye foder villigt, holder vægten og har normal afføring i flere dage i træk.

Medbring vægtskemaet, begge foderetiketter med fulde ingredienslister, et billede af afføringen på det tidspunkt, hvor tingene ændrede sig, og tidslinjen for, hvilket forhold du var på hvilken dag. Den tidslinje er det, der adskiller et problem med foderskiftet fra en tilfældig sygdom, og det er det, ejere næsten aldrig har skrevet ned.