Analsække hos katte: hvad det egentlig betyder, når katten kurer på numsen, og hvorfor rutinemæssig tømning skader

Hurtigt svar

Tjek af området under halen hører til i en almindelig soigneringssession. En kat, der er vant til rolig håndtering, lader dig kigge, og bare det at kigge udgør størstedelen af en diagnose.

Katte har to analsække, og de tømmer sig selv. Rutinemæssig tømning er ikke en del af normal pleje af et kæledyr, det er ikke forebyggende, og gentagne forsøg på dette skaber betændelse i netop de kanaler, det skulle holde åbne.

En kat, der kurer på numsen, slikker sig under halen eller lugter, prøver at fortælle dig noget, men analsækkene er kun ét af de mulige svar, og typisk ikke det første. Listen inkluderer også bændelorm, loppeallergi, blød afføring, en gigtplaget kat, der ikke kan nå området, og hos en hankat, en urinvejsblokering, som kan være dødelig inden for et døgn.

• Katte tømmer selv deres analsække under afføring og ufrivilligt, når de bliver bange. Sunde kæledyr har aldrig brug for hjælp til dette.
• At kure på numsen er sjældent hos katte. Når det sker, kræver det en diagnose, ikke en tømning.
• Gentagen manuel tømning forårsager betændelse i kanalerne og arvæv, hvilket gør reel forstoppelse mere sandsynlig frem for mindre.
• Analsygdomme har stadier fra forstoppelse til infektion, bylder og bristninger, og hvert stadie har et forskelligt udseende og forskellig grad af hastelighed.
• Hvis en hankat har svært ved at komme af med afføringen, skal det behandles som en mulig urinvejsobstruktion, indtil det modsatte er bevist.

:::danger
At presse på kattebakken er ikke et problem med analsækkene, før en dyrlæge har sagt det.

Ejere tolker rutinemæssigt en kat, der presser, som forstoppet eller som et problem med analsækkene. Hos en voksen hankat er pres uden eller med minimal urinproduktion tegn på urinvejsobstruktion, og det er fatalt inden for cirka et døgn, hvis det ikke behandles. Katten kan jamre, gå ind og ud af bakken gentagne gange, slikke sig på penis og kaste op. Hvis du ikke er sikker på, at der kommer en normal mængde urin ud, så opsøg en dyrlæge med det samme frem for at undersøge analsækkene.
:::

Beslutning på 60 sekunder

Hvorfor analsækkene normalt passer sig selv

Hver sæk er et lille reservoir foret med kirtler, der producerer en olieagtig, stærkt lugtende væske. Denne væske aflejres på afføringen, når den passerer, og den frigives også som helhed, når en kat bliver meget bange, hvilket forklarer, hvorfor en panikslagen kat i en transportkasse pludselig kan lugte forfærdeligt, selvom den er helt sund.

Tømningsmekanismen er mekanisk. Fast afføring, der passerer gennem analkanalen, komprimerer sækkene mod lukkemusklen og presser kanalerne åbne. Intet andet er påkrævet.

Denne enkelte mekanisme forklarer de fleste sygdomme i analsækkene. Hvis afføringen er vedvarende blød, er der ingen kompression, og sækkene bliver aldrig tømt helt. Det ophobede materiale bliver tykkere, kanalen snævres ind, og sækken udvides. Hvis katten er overvægtig, reducerer fedtvæv omkring endetarmen og dårligere muskeltonus den samme kompression. Hvis katten har diarré, tyktarmsbetændelse eller et foderfølsomt tarmproblem, svigter mekanismen i ugevis ad gangen.

Det er derfor, at det nyttige indgreb hos en kat med tilbagevendende problemer er at justere afføringen og vægten, ikke at presse sækkene efter en fast tidsplan.

Hvorfor rutinemæssig tømning er det forkerte indgreb

Manuel tømning findes i to former. Ekstern tømning presser på ydersiden af sækkene gennem huden, og det lykkes typisk ikke at tømme dem ordentligt, samtidig med at vævet får blå mærker. Intern tømning kræver en finger med handske i endetarmen og en tommelfinger på ydersiden, og hos en kat er det så smertefuldt, at de fleste katte kræver bedøvelse for at tolerere det.

Begge former skader en kanal, der kun er få millimeter bred. Gentagen traume skaber hævelse, derefter indsnævring og til sidst arvæv. En kanal med arvæv kan ikke dræne naturligt, hvilket skaber præcis den tilbagevendende forstoppelse, ejeren forsøgte at forhindre.

Mønsteret er velkendt hos hunde og er værre hos katte, fordi kattens sække og kanaler er mindre, og katte næsten aldrig bliver håndteret under bedøvelse til det, der præsenteres som en soigneringsydelse.

Stadierne og hvordan de ser ud

Normal.
Området under halen er rent, pelsen er ikke sammenfiltret, katten soignerer sig kort og stopper. Der er ingen hævelse, ingen udflåd og ingen vedvarende lugt.

Forstoppelse.
Sækkene er fyldte med fortykket materiale. Katten slikker området mere end normalt, kurer måske på numsen og protesterer mod at få løftet halen. Udefra kan du mærke en lille fast hævelse på hver side af anus. Katten er ellers velfungerende. Dette er det reversible stadie.

Sacculitis eller infektion.
Det ophobede materiale bliver inficeret. Slikning bliver vedvarende, lugten bliver tydelig, og der kan være et udflåd, der er tykkere, gult eller blodigt frem for den normale brune væske. Katten bliver modvillig mod at sidde ned eller skifter ofte stilling. Dette kræver antibiotika og skylning.

Bylde.
En varm, fast, undertiden lilla hævelse ved siden af anus. Meget smertefuld. Katten kan gemme sig, stoppe med at spise eller blive aggressiv, når den røres nær halen. Den kan få feber. Katte skjuler smerte, så en kat, der reagerer åbenlyst på at blive rørt her, har meget ondt.

Bristning.
Bylden brister gennem huden og efterlader et åbent, væskende hul ved siden af anus. Ejere antager ofte, at dette er et bidsår fra en slåskamp, hvilket er et rimeligt gæt, men det forkerte. Smerten aftager ofte markant i det øjeblik, bylden brister, så katten kan virke forbedret. Den har stadig brug for dyrlægebehandling, skylning og antibiotika, ellers vender det tilbage.

Tumor.
Tumorer i analsækkene er langt mindre almindelige hos katte end hos hunde, men enhver fast masse i området, der ikke forsvinder ved behandling, skal undersøges frem for at blive antaget som en bylde.

Hvad der ellers får en kat til at kure eller slikke sig under halen

Sættet til et tjek af bagenden er en kam, et håndklæde, godt lys og en rolig kat. Intet i denne bakke hører hjemme nær analsækkene.

Bændelorm.
Segmenter ligner riskorn, der bevæger sig, når de er friske, og bliver tørre og hårde, når de er gamle. De sidder fast i pelsen under halen og i sengetøjet. Katte får bændelorm fra lopper og jagt, så behandlingen er en ormekur, der virker mod bændelorm, plus en loppeplan, ikke kun en ormekur alene.

Loppeallergidermatitis.
Haleroden er det klassiske sted hos katte. Se efter loppeafføring, små sår og tyndere pels over lænden. Kløen strækker sig ofte til hoved og hals. Dette er den mest oversete årsag, fordi en kat med allergi kun behøver få bid, og du ser måske aldrig en loppe.

Blød afføring og tyktarmsbetændelse.
Kronisk blød afføring forhindrer sækkene i at tømmes og irriterer også huden direkte omkring anus. Se på, hvad der kommer ud i bakken, før du antager, at problemet er inde i sækken.

Foderfølsom hud- eller tarmsygdom.
Producerer både kløe og blød afføring. Hav mistanke om dette, når symptomerne er kroniske, sæsonuafhængige og ikke reagerer på parasitkontrol.

Forstoppelse eller megacolon.
Presset er ægte, men målet er et andet. Manx-katte og katte med tidligere bækken-skader er overrepræsenterede. En kat, der presser og producerer små hårde kugler eller intet, har brug for en dyrlæge frem for tømning.

Gigt eller fedme.
En ældre eller tung kat, der ikke kan bøje sig nok til at soignere under halen, bliver beskidt og irriteret der, og ejeren ser den slikken, som katten kan klare, frem for den soignering, den ikke kan. Dette er et smerteproblem forklædt som hygiejne.

Sammenfiltret pels og fastsiddende afføring.
Langhårede katte udvikler filter af afføring, der forsegler anus. Det er smertefuldt og kan være alvorligt. Klip det ikke af blindt med saks, da huden nedenunder ofte sidder fast til filteret.

Sår ved anus eller bylde efter slåskamp.
Almindeligt hos udekatte og nemt at forveksle med en bristet analsæk. Skelnen foretages ved, hvor såret sidder, og ved at dyrlægen undersøger det.

Et rent øre uden ørevoks og uden selvforskyldte traumer. Når en kat, der kurer på numsen, også har irriterede ører eller en sårskorpet hals, er svaret typisk allergisk hudsygdom frem for analsækkene.

Variation, der ændrer svaret

Hankatte.
Den akutte urinvejssituation hører næsten udelukkende til hankatte, fordi urinrøret snævres ind, når det går ind i penis. Enhver hankat, der presser nær bakken, får først undersøgt urinvejene.

Langhårede racer.
Persere, Maine Coons og lignende pelstyper fanger afføringsmateriale og skjuler hævelser. At holde pelsen under halen kort er her reelt forebyggende, og det er en legitim soigneringsopgave, modsat tømning.

Manx og andre haleløse katte.
Misdannelser i korsbenet kan medføre nedsat lukkemuskel-funktion og forstoppelse eller megacolon. Vedvarende problemer i denne gruppe kræver en korrekt neurologisk og rektal undersøgelse.

Overvægtige katte.
Både den mekaniske tømning og evnen til at soignere sig er nedsat. Vægtstab er en af de få ting, der reelt reducerer tilbagefald.

Ældre katte.
Gigt er næsten universelt hos ældre katte og er underdiagnosticeret. Nedsat soignering under halen er ofte det tidligste tegn, en ejer bemærker, måneder før nogen form for halten.

Udekatte og jægere.
De har højere eksponering for bændelorm, lopper og højere rater af slåskampssår omkring haleroden. Listen over differentialdiagnoser er længere, ikke kortere.

Hvad dyrlægen vil have

Rolig håndtering er det, der gør det ugentlige tjek muligt. Filtre, loppeafføring og bændelormsegmenter findes alt sammen under halen under almindelig soignering.

Hvad du aldrig må gøre

Du må ikke tømme din kats analsække derhjemme. Kanalerne er små, vævet får blå mærker, og du kan ikke se, hvad du presser på. Hvis en dyrlæge har lært dig at gøre det for en specifik kat med en specifik diagnose, er det anderledes.

Du må ikke behandle en kat, der presser, som forstoppet uden at bekræfte, at der kommer urin. Det er den fejl, der dræber katte.

Du må ikke klippe sammenfiltret pels af området med saks. Huden sidder ofte fast på undersiden af filteret, og det resulterende sår er værre end filteret.

Du må ikke bruge generelle råd om fiber fra indhold til hunde. En kat er en obligat kødæder, afføringsproblemet har typisk en årsag, der er værd at diagnosticere, og at give ekstra fibre til en kat med tyktarmsbetændelse eller en foderfølsom tarmsygdom løser det ikke.

Du må ikke bruge et loppemiddel købt til en hund. Spot-on-midler til hunde baseret på permethrin er meget giftige for katte og forårsager kramper og død.

Du må ikke antage, at et sår ved siden af anus er et bid, bare fordi katten er ude. Bristede analsække ligner nøjagtigt det.

Du må ikke acceptere gentagen tømning som den langsigtede plan. Tilbagefald betyder, at noget er ubehandlet, typisk afføringskonsistens, vægt, allergi eller smerte.

Hvornår skal man have hjælp

Opsøg en akut dyrlæge nu, hvis din kat presser uden at kunne producere urin, hvis katten jamrer i eller nær bakken, og hvis katten er blevet slap, kaster op eller er uresponsiv samtidig med presset.

Opsøg dyrlæge samme dag ved en varm, smertefuld hævelse ved siden af anus, ved et åbent, væskende sår i det område, og ved en kat, der ikke lader dig komme i nærheden af halen og er stoppet med at spise.

Book tid inden for ugen ved vedvarende slikken, en vedvarende lugt, gentagen kuren på numsen eller pels under halen, der er blevet sammenfiltret eller beskidt.

Medbring videoen, fotografiet og dagbogen fra bakken. Hos en art, der skjuler smerte så pålideligt som denne, er de noter, du tog derhjemme, typisk mere værd end de to minutter, katten vil tolerere på bordet.